Mad med Medfølelse – veganske opskrifter

Aeneste

Knas med cornflakes og chokolade

majsflager chokolade, konfekt, glutenfri, jul, julekonfekt


Mit yndlingsknas fra min barndom skal da selvfølgelig have en plads her på bloggen. Det er meget enkelt at lave, og så er det vildt lækkert. Min mor plejede altid at lave et par omgange af dem her i løbet af vinteren, da jeg var barn. Jeg kan tydeligt huske, hvordan duften af smeltet chokolade og lyden af knasende cornflakes ville gøre lille-Thomas utålmodig og få hans mund til at løbe i vand. Heldigvis fik han lov at hapse lidt af de chokoladeovertrukne cornflakes, mens de endnu ikke var stivnede, men så var det også slut og de skulle på køl! Det var nok det værste. Ventetiden! Jeg ville utålmodigt se til godterne flere gange, mens de stod på køl på altanen eller i køleskabet. De tager jo ikke længe om at størkne, men for 8-årige mig føltes det som en evighed.

Jeg vælger at drysse lidt julesne på i form af kokosrasp, som giver et fint udtryk og i øvrigt passer meget fint med den chokolade, jeg har valgt. Brug en rigtig god chokolade – evt. med smag. Økologisk fairtrade-chokolade er altid at foretrække, da det ikke alene smager bedre men også er bedre for verden og kakaobønderne. Hvis du vil lave en udgave med vegansk mælkechokolade eller hvid chokolade, så vær opmærksom på, at ikke alle disse er lige velegnede til at smelte. Veganske udgaver af hvid chokolade, som vi kan få i Danmark smager ikke overvældende godt, og så vidt jeg ved, skiller de, hvis du forsøger at smelte dem. Hvis du vil bruge lys chokolade, vil jeg anbefale denne fra Vivani.

Til 10-12 stykker
85 g* chokolade af god kvalitet – her har jeg valgt Seed & Beans kokos-/hindbærvariant
4 dl majsflager/cornflakes (uden sukker)
3 spsk kokosrasp

Knæk chokoladen i stykker og smelt dem ved lav-middelhøj varme i en lille gryde. Du kan evt. bruge et vandbad, hvis du er mere komfortabel med det. Når chokoladen er smeltet, tilføjer du majsflagerne og rører godt rundt, mens du knuser dem lidt med bagsiden af skeen. Når chokoladen dækker majsflagerne helt, kan du sætte dem i toppe med to teskeer på et stykke bagepapir eller staniol, hvor du har drysset kokosrasp. Du kan også sætte dem i små muffinsforme med kokosrasp i bunden. Stil chokoladeknaset på køl og opbevar dem her, til de skal spises.

*Seed & Bean kommer i pakker med 85 g. Hvis du bruger en chokoladeplade med 100 g, kan du jo tilføje lidt flere majsflager eller, ja, hapse lidt af chokoladen, mens du arbejder. Det må man godt.

Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex

Smæskesvær

veganske flæskesvær, vegetar, jul, uden kød, dyreven, LadOttoLeve, grisen Otto, opskrift, svin, flæskesteg, smæskesteg


Som trofast læser kender du selvfølgelig allerede min Smæskesteg - måske skal du endda have den til jul sammen med en masse andre lækkerier – nu vil jeg så byde dig på en knasende og fedtet snack, som du kan spise sammen med din julemad. Lad mig præsentere: Smæskesvær!

Smæskesværene skal ikke minde om noget andet. De er helt uafhængige af gængse traditioner og normer – præcis ligesom bloggeren her. De kan i øvrigt også spises til andre lejligheder end jul, så hvis du en dag føler trang til en fedtet og knasende hapser, så lad dig endelig ikke begrænse af årstid og dato. “Uh, jeg har sådan lyst til smæskesvær… men øv, det er den 22. april, så den går sgu ikke.” Du behøver altså ikke være slave af den fastlåste tankegang. (Nu kommer der en masse om mine tanker om jul, traditioner, lidelse og medfølelse. Hvis du ikke er klar på det, så hopper du bare ned til opskriften.)

På samme måde behøver du ikke blindt følge en kultur fuld af fastlåste traditioner og normer, som ikke giver mening eller gør noget godt. Da jeg blev veganer for nu mere end tre år siden, ændrede det for bestandigt mit syn på den verden, jeg lever i. Det at træffe et informeret og på alle måder passioneret valg om min livsstil, om hvad jeg bestemt ikke ville deltage i, fik mig til at undersøge andre dele af min tilværelse og stille nye, store spørgsmål til alt det, vi render rundt og gør – måske uden at tænke nærmere over, om det giver mening.

Noget af det, der var sværest for mig, efter jeg blev veganer, var at holde jul. Jeg mindes tydeligt min første juleaften som veganer. Jeg blev veganer i september, og hverken jeg eller min familie havde derfor fundet helt ud af, hvad det betød. Jeg husker tydeligt situationen omkring julebordet. Den situation gik fra at være noget festligt, hyggeligt og rart til at være noget nær den værste situation, jeg nogensinde har sat mig selv i. Med min egen medbragte nøddepostej og vintersalat, var jeg pludselig ham den mærkelige, der ikke ville spise “det samme som os andre”. Jeg husker, hvordan mine tæer krummede sig hårdere sammen, end de nogensinde har været krummet sammen før eller siden. Jeg husker, hvordan hele min krop vred sig i ubehag indeni, mens jeg stirrede stift ned i bordet for at undgå at kigge på den massakre på uskyldige væsner, som mine allernærmeste havde dækket op til og var direkte medskyldige i. Jeg husker væmmelsen og de uhyggelige billeder, der susede forbi mine øjne, mens min familie glade og feststemte skar i uskyldige dyrs døde kroppe og puttede stykkerne i munden.

Nej, min første jul som veganer var bestemt ikke en behagelig oplevelse. Jeg tror, at når først man inderligt har følt den lidelse, der ligger bag animalske produkter, så vil man aldrig rigtig kunne slippe den igen. Grunden til, at juleaften er så meget værre end alle de andre dage, er nok, at denne aften og dette måltid er så stærkt bundet af traditioner, at den repræsenterer essensen af alt det, man som veganer sætter sig imod. Nemlig det at gøre noget, der gør skade på andre, bare fordi “det er sådan, vi plejer at gøre det”. For det er, som jeg ser det, den eneste grund til, at vi stadig dræber og bruger dyr for vores fornøjelse. Vi sidder fast i en dårlig og meget destruktiv vane.

I år skal jeg for andet år i træk holde vegansk jul. Jeg skal være sammen med gode venner og spise en overdådig julemiddag med medfølelse. Sådan en kan fx bestå af Nøddepostej, smæskesteg, mock duck (and lavet af seitan), kogte kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødvinssauce, rødkål, grønkålsalat, appelsinsalat, rødkålsalat, risalamande kogt på plantemælk og lavet med vegansk piskefløde (som kan købes i SuperBrugsen) og en masse konfekt og godter. Lad dig inspirere af Månebarnets indlæg om vegansk julemad. Den kan selvfølgelig også være utraditionel og bestå af alt fra falafel og lasagne til burger og pizza. Jeg tror dog, vi kommer til at spise en masse “traditionelle” retter – eller, så traditionelle veganske juleretter nu kan være – da det jo også er sjovt og lækkert.

Her kan du se sidste års julemad med medfølelese.
I det her album har jeg samlet veganske godter, du kan købe i butikkerne.

Jeg kommer nok aldrig til at holde traditionel jul med dyr på bordet igen, for det går mig for meget imod. Jeg skal dog ses med min familie op til og omkring jul, for det er jo stadig rart at se familien, men for mig skal det bare være under andre rammer end en traditionel juleaften. Jeg er så heldig, at især min mor (men også andre familiemedlemmer) er rigtig god til “det der vegansk”, så hun, min bror, min mormor og jeg skal spise vegansk julemad fra Mikuna sammen den 23., hvilket jeg glæder mig meget til. Og nu skal du nok få en opskrift på smæskesvær.

Til 20 tykke smæskesvær:
10 plader rispapir (kan fx købes i Rema 1000)
100 gram saltede peanuts
Smagsneutral olie til friturestegning

evt.:
½ tsk løgpulver
et drys røget paprika
et drys stødt muskat

Rispapiret udblødes i lunkent vand et blad af gangen, til det er blødt. Det tager cirka 30 sekunder. Tag så rispapiret op af vandet og bred det ud, så det ligger fladt. Læg peanuts på og rul så rispapiret til en pølse med peanuts indeni. Del rullen i to (eller flere) og steg i en god mængde olie i en gryde eller frituregryde til smæskesværene er gyldne. Hold dem adskilt under stegning, så de ikke klistrer sammen. Du kan evt. krydre dine peanuts, inden du ruller dem i rispapiret, så du får mere umami og smag i smæskesværene.

Du kan selvfølgelig udelade peanuts og stadig få en sprød snack, men jeg synes, peanuts tilføjer lige det, der mangler, for at det er en snack, jeg har lyst til at smæske.

Idéen til smæskesværene har jeg hapset fra Thors blog, Mit Grønne Hjerte. Som han nævner, kan du evt. udnytte det, at de klistrer lidt sammen under stegning til at lave en smæsketegskam – altså en række af smæskesvær, der hænger sammen.

smæskesvær1
smæskesvær, flæskesvær
rispapir

Mikuna – byens bedste nye spisested 2014

mikuna-anm-yea


Det er vist efterhånden på sin plads, at jeg kommer med en anmeldelse af Aarhus’ første veganske spisested, Mikuna. For små to uger siden (12. november) vandt Mikuna titlen som årets bedste nye spisested i den årlige konkurrence afholdt af AOA, Alt Om Aarhus. Det var en kæmpestor sejr for vegansk mad, for kampen for dyrene og selvfølgelig for de dygtige iværksættere, der ejer caféen. Line, Sigrid og Mette fortjener uden tvivl ros for deres flotte café og den alt for lækre mad.

Hos Mikuna kan man tage det helt roligt. “Mikuna Matata”, får man næsten lyst til at sige – med reference til den kendte Disney-sang, der handler om at, ja, tage det roligt. Caféen er hurtigt blevet fristed for veganere, vegetarer og altspisende med hang til lækker, dyrevenlig mad. Her skal man hverken bekymre sig om animalske ingredienser eller høje priser. Det eneste, du skal bekymre dig om på Mikuna er, hvad du skal vælge fra menuen.

Menuen hos Mikuna byder på veganske udgaver af en række velkendte retter. Her er smørrebrød med fx fiskeFRIfilet med remoulade og caviart og krydret spejsypølse med remoulade. Her er sandwicher med fx refried beans, peberfrugtpesto og den meget populære hønseFRIsalat, som man i øvrigt også kan få på smørrebrød. Her er chiligryde med sojakød og så er her byens bedste og mest snaskede burger, som uden tvivl vil overbevise enhver ikke-veganer om, at det der ”vegansk” egentlig er helt okay.

Mikuna er bestemt ikke bange for at lave mad, der smager som og ligner mad med dyr, og flere af caféens retter bliver dermed strålende eksempler på, at alting kan laves vegansk. Når jeg besøger caféen med en ikke-vegetar anbefaler jeg dem oftest at prøve den hønseFRIsalat eller byburgeren og reaktionerne er altid meget positive. De to er også mine egne favoritter. Derudover er jeg også meget glad for vegadelle-sandwichen og chiligryden. Både deller, chiligryde og en masse af de andre retter vil kunne narre selv den mest inkarnerede bacon-tosse til at tro, at hen spiser noget med dyr i. Det er vist det, vi kalder veganermagi.

Jeg må indrømme, at jeg kommer så tit på Mikuna, at jeg har været hele menukortet igennem. Det ved I vist også, hvis I følger med på Instagram eller på bloggens Facebookside. Der går ikke en hel måned, uden at jeg har været forbi min yndlingscafé. Og jeg ved aldrig, hvad jeg skal vælge, for der er så meget godt at vælge imellem. Men det er jo et luksusproblem. Heldigvis træffer Mikuna valget for mig, når det kommer til desserten. Hver dag er der en “dagens kage”, som kan være alt fra jordbærtærte, æbletærte med flødeskum eller kanelsnegl til snickerskage, blåbær-cupcake eller hindbær-/limekage. Uanset hvad det er, skuffer Mikuna aldrig.

Beklager, men jeg kan ikke skrive noget dårligt om Aarhus’ bedste café. Mikuna er lavet af kærlighed.

Du finder Mikuna på Frederiks Allé 96 i Aarhus.

Besøg Mikunas hjemmeside her (hvor du kan bestille lækker julemad lige nu) og giv et like på Facebook her.

 

Hvorfor veganer – et tv-portræt

Det er tre år siden, jeg blev veganer. Den 15. september havde jeg “veganiversary” – altså veganerfødselsdag. Siden jeg blev veganer for tre år siden, har jeg arbejdet nærmest uafbrudt på at sprede det kærlige budskab og hjælpe andre med at træffe dyrevenlige valg. Der er sket rigtig meget med veganismen i Danmark, siden jeg blev veganer, og der sker om muligt endnu mere lige nu. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden er dyrevenlig. Vi kan hjælpe udviklingen på vej ved at tale åbent, ærligt og kærligt om veganisme, om hvorfor det er så vigtigt og rigtigt, og ved at vise folk, hvor enkelt det er at træffe dyrevenlige valg.

Jeg blev for nylig kontaktet af tre søde piger fra journalisthøjskolen, som ville lave et tv-portræt af mig. De virkede rigtigt søde og interesserede i veganismen, så jeg greb muligheden for at fortælle min historie. I kan se resultatet her på min YouTube-kanal, som I i øvrigt gerne må abonnere på – det kunne jo være, der lige pludselig kom mere.

Tak til Elena Ilina, Milana Vinn and Linn Enger Leigland for et rigtig fint portræt. Hvis du endnu ikke selv lever vegansk, kan du måske finde inspiration i den film, der fik min opmærksomhed og fik mig til selv at undersøge virkeligheden bag animalske produkter nærmere. Earthlings kan ses gratis lige her. Derudover er der et ton af materiale tilgængelig, blandt andet via Anima og Go Vegan, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig i kommentarerne herunder eller i en privatbesked.

Harira – fyldig, marrokansk suppe


marokkansk suppe, vegetar, kikærter


I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!

Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.

Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.

Til 8-10 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)

Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.

Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.

Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.

Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex :)

Harira2

Seitan – hjemmelavet hvedekød

seitan1


Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg er VILD med SEITAN! Især fordi navnet minder så meget om “satan”, hvilket jeg nok aldrig holder op med at synes er sjovt, men også fordi det er rigtig lækkert.

“Hvordan udtaler du det, Thomas?” Jah, altså, der er nogen, der siger “Sej tand!” Og det er da en fin kompliment, tak for den, men jeg kan nu bedre lide “sæitan”, som også er udtalen på engelsk. Officielt er der vist ikke nogen regel endnu, så hvad der kommer til at stå i ordbogen afhænger af, hvad vi beslutter os for at sige.

Seitan bliver også kaldt for hvedekød, og det er lige præcis det, det er. En kødfuld klump lækkerhed lavet af hvede. Seitan har bid (det er “chewy”) og er proteinrigt. Du kan tilberede seitan på et utal af måder. Her få du en ret “basic” opskrift, som giver dig en lækker klump hvedekød (eller rettere tre), som du kan skære i skiver og stege, panere eller grille, eller som du kan skære i tern til din gryderet, din pizza eller hvad end du kan finde på.

Til cirka 1 kg seitan:
1 ½ l (stærk) grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg
4 ½ dl glutenmel* (“vital wheat gluten” på engelsk) – købes online fx her
½ dl gærflager
½ tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
2 spsk tomatpuré
2 ½ dl koldt vand
1 dl sojasauce
2-3 spsk citronsaft

* Almindeligt hvedemel (også den af mærket “Gluten”) kan IKKE bruges i denne opskrift.

Sæt en gryde med bouillon over, så den koger, når du har lavet din seitandej. Mas hvidløgsfedene (meget gerne med skræl på!) med dine håndflader (eller evt. den flade side af en kniv), og smid dem med i gryden.

Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Hæld så den våde blanding i den tørre, mens du pisker vildt og voldsomt med en gaffel. Ælt så dejen sammen med hænderne, og bliv ved med at ælte i nogle minutter. Dejen skal være elastisk, og alting skal være godt blandet sammen (ingen melklumper). Form en tyk pølse, og skær den i tre lige store stykker. Når bouillonen koger, skruer du ned for varmen, så bouillonen simrer. Kom så stykkerne i.

Det er vigtigt, at bouillonen kun simrer! Hvis bouillonen bulderkoger , vil du ende med en hullet masse, der minder om blomkål eller, ja, hjernemasse. Det er ikke meningen. Så sørg for, at bouillonen kun lige bobler og hygger sig, mens din seitan bliver tilberedt. Lad seitanen simre i 45 minutter i alt, og vend gerne stykkerne undervejs. Husk at holde øje med, at bouillonen ikke begynder at koge.

Du kan nu spise seitanen, som den er, eller du kan tilberede den yderligere – fx skære den i stykker og stege dem, eller skære tern til en gryderet. Det er en god idé lige at presse lidt af væsken ud af seitanen, før du skærer den og tilbereder den yderligere.

Opbevar seitenstykkerne sammen med bouillonen i en tætsluttende beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i en lille uge. Du kan også fryse et eller flere stykker – klem noget af væsken ud af stykkerne, før du fryser dem.

gluten-vital-wheat-flourseitan2 seitan3mock duck

BBQ-sauce

marinade til grill, BBQ

 

Det er altid rart at kunne lave alting fra bunden. Selvom de fleste (hvis ikke alle?) BBQ-saucer i butikkerne er ganske veganske, så giver den hjemmelavede sauce mulighed for, at man kan tilpasse den, så er lige præcis, som man vil have den. Alle ingredienserne her er nogen, du sikkert allerede har i køkkenskabet – og hvis ikke, så bør du overveje at skaffe dem – så du kan altid røre en god BBQ-sauce sammen. Hvis du er til det stærke, så skruer du selvfølgelig bare op for styrken med chili, hvis du er mere til den søde sauce, så kommer du mere sukker i osv.

Her får du opskriften på den letteste og lækreste BBQ-sauce, som kan bruges på masser af måder. Brug den som marinade til seitan, tofu, tempeh, grøntsager… eller brug den ganske enkelt som sauce til din grillmad, wokretten eller hvad end du står med, som ville have godt af en omgang BBQ-sauce.

1 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk tomatpuré
2 spsk jordnøddesmør
2 spsk brun farin
1 spsk sojasauce
1 spsk (æble)eddike
1 spsk sennep
½ tsk røget paprika
½ tsk chilipulver eller ½ tsk chilisauce
2 spsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber

…og gerne hvidløg! Det kommer lidt an på, hvad jeg skal bruge den til, om jeg kommer hvidløg i, men ja, 2-3 fed presset/revet hvidløg gør det i mange tilfælde godt heri.

Bland alle ingredienserne i en skål – rør det godt sammen. Opbevar saucen i en tætsluttende beholder i køleskabet, hvor den kan holde sig en uges tid.

Du kan fx også lade dig inspirere af mit pizza-indlæg til at lave en BBQ-pizza med seitan. Her er det bare en god bund med BBQ-sauce, seitan-stykker, der er marineret i samme BBQ-sauce, peberfrugt, tomat og tørret oregano. Slut evt. af med vegansk ost, ostesauce eller måske en god pesto.

vegansk pizza, seitan, BBQ

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 720, der følger denne blog