Mad med Medfølelse – veganske opskrifter

Seneste

Hvorfor veganer – et tv-portræt

Det er tre år siden, jeg blev veganer. Den 15. september havde jeg “veganiversary” – altså veganerfødselsdag. Siden jeg blev veganer for tre år siden, har jeg arbejdet nærmest uafbrudt på at sprede det kærlige budskab og hjælpe andre med at træffe dyrevenlige valg. Der er sket rigtig meget med veganismen i Danmark, siden jeg blev veganer, og der sker om muligt endnu mere lige nu. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden er dyrevenlig. Vi kan hjælpe udviklingen på vej ved at tale åbent, ærligt og kærligt om veganisme, om hvorfor det er så vigtigt og rigtigt, og ved at vise folk, hvor enkelt det er at træffe dyrevenlige valg.

Jeg blev for nylig kontaktet af tre søde piger fra journalisthøjskolen, som ville lave et tv-portræt af mig. De virkede rigtigt søde og interesserede i veganismen, så jeg greb muligheden for at fortælle min historie. I kan se resultatet her på min YouTube-kanal, som I i øvrigt gerne må abonnere på – det kunne jo være, der lige pludselig kom mere.

Tak til Elena Ilina, Milana Vinn and Linn Enger Leigland for et rigtig fint portræt. Hvis du endnu ikke selv lever vegansk, kan du måske finde inspiration i den film, der fik min opmærksomhed og fik mig til selv at undersøge virkeligheden bag animalske produkter nærmere. Earthlings kan ses gratis lige her. Derudover er der et ton af materiale tilgængelig, blandt andet via Anima og Go Vegan, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig i kommentarerne herunder eller i en privatbesked.

Harira – fyldig, marrokansk suppe


marokkansk suppe, vegetar, kikærter


I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!

Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.

Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.

Til 8-10 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)

Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.

Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.

Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.

Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex :)

Harira2

Seitan – hjemmelavet hvedekød

seitan1


Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg er VILD med SEITAN! Især fordi navnet minder så meget om “satan”, hvilket jeg nok aldrig holder op med at synes er sjovt, men også fordi det er rigtig lækkert.

“Hvordan udtaler du det, Thomas?” Jah, altså, der er nogen, der siger “Sej tand!” Og det er da en fin kompliment, tak for den, men jeg kan nu bedre lide “sæitan”, som også er udtalen på engelsk. Officielt er der vist ikke nogen regel endnu, så hvad der kommer til at stå i ordbogen afhænger af, hvad vi beslutter os for at sige.

Seitan bliver også kaldt for hvedekød, og det er lige præcis det, det er. En kødfuld klump lækkerhed lavet af hvede. Seitan har bid (det er “chewy”) og er proteinrigt. Du kan tilberede seitan på et utal af måder. Her få du en ret “basic” opskrift, som giver dig en lækker klump hvedekød (eller rettere tre), som du kan skære i skiver og stege, panere eller grille, eller som du kan skære i tern til din gryderet, din pizza eller hvad end du kan finde på.

Til cirka 1 kg seitan:
1 ½ l (stærk) grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg
4 ½ dl glutenmel* (“vital wheat gluten” på engelsk) – købes online fx her
½ dl gærflager
½ tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
2 spsk tomatpuré
2 ½ dl koldt vand
1 dl sojasauce
2-3 spsk citronsaft

* Almindeligt hvedemel (også den af mærket “Gluten”) kan IKKE bruges i denne opskrift.

Sæt en gryde med bouillon over, så den koger, når du har lavet din seitandej. Mas hvidløgsfedene (meget gerne med skræl på!) med dine håndflader (eller evt. den flade side af en kniv), og smid dem med i gryden.

Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Hæld så den våde blanding i den tørre, mens du pisker vildt og voldsomt med en gaffel. Ælt så dejen sammen med hænderne, og bliv ved med at ælte i nogle minutter. Dejen skal være elastisk, og alting skal være godt blandet sammen (ingen melklumper). Form en tyk pølse, og skær den i tre lige store stykker. Når bouillonen koger, skruer du ned for varmen, så bouillonen simrer. Kom så stykkerne i.

Det er vigtigt, at bouillonen kun simrer! Hvis bouillonen bulderkoger , vil du ende med en hullet masse, der minder om blomkål eller, ja, hjernemasse. Det er ikke meningen. Så sørg for, at bouillonen kun lige bobler og hygger sig, mens din seitan bliver tilberedt. Lad seitanen simre i 45 minutter i alt, og vend gerne stykkerne undervejs. Husk at holde øje med, at bouillonen ikke begynder at koge.

Du kan nu spise seitanen, som den er, eller du kan tilberede den yderligere – fx skære den i stykker og stege dem, eller skære tern til en gryderet. Det er en god idé lige at presse lidt af væsken ud af seitanen, før du skærer den og tilbereder den yderligere.

Opbevar seitenstykkerne sammen med bouillonen i en tætsluttende beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i en lille uge. Du kan også fryse et eller flere stykker – klem noget af væsken ud af stykkerne, før du fryser dem.

gluten-vital-wheat-flourseitan2 seitan3mock duck

BBQ-sauce

marinade til grill, BBQ

 

Det er altid rart at kunne lave alting fra bunden. Selvom de fleste (hvis ikke alle?) BBQ-saucer i butikkerne er ganske veganske, så giver den hjemmelavede sauce mulighed for, at man kan tilpasse den, så er lige præcis, som man vil have den. Alle ingredienserne her er nogen, du sikkert allerede har i køkkenskabet – og hvis ikke, så bør du overveje at skaffe dem – så du kan altid røre en god BBQ-sauce sammen. Hvis du er til det stærke, så skruer du selvfølgelig bare op for styrken med chili, hvis du er mere til den søde sauce, så kommer du mere sukker i osv.

Her får du opskriften på den letteste og lækreste BBQ-sauce, som kan bruges på masser af måder. Brug den som marinade til seitan, tofu, tempeh, grøntsager… eller brug den ganske enkelt som sauce til din grillmad, wokretten eller hvad end du står med, som ville have godt af en omgang BBQ-sauce.

1 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk tomatpuré
2 spsk jordnøddesmør
2 spsk brun farin
1 spsk sojasauce
1 spsk (æble)eddike
1 spsk sennep
½ tsk røget paprika
½ tsk chilipulver eller ½ tsk chilisauce
2 spsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber

…og gerne hvidløg! Det kommer lidt an på, hvad jeg skal bruge den til, om jeg kommer hvidløg i, men ja, 2-3 fed presset/revet hvidløg gør det i mange tilfælde godt heri.

Bland alle ingredienserne i en skål – rør det godt sammen. Opbevar saucen i en tætsluttende beholder i køleskabet, hvor den kan holde sig en uges tid.

Du kan fx også lade dig inspirere af mit pizza-indlæg til at lave en BBQ-pizza med seitan. Her er det bare en god bund med BBQ-sauce, seitan-stykker, der er marineret i samme BBQ-sauce, peberfrugt, tomat og tørret oregano. Slut evt. af med vegansk ost, ostesauce eller måske en god pesto.

vegansk pizza, seitan, BBQ

Pizza ❤ #jatak

pizza uden ost


Pizza… PIZZA! Jeg behøver vist ikke sige mere, vel? I dag er det Vegan Pizza Day … ja, ja, hver dag er et-eller-andet-dag, men det er da lidt hyggeligt. Og så kan det bruges som en anledning til at vise sin lækre pizza frem – og ja, til at spise fråderen pizza-nom! Det her indlæg er et inspirationsindlæg og en hyldest til en af mine livretter. Le pizza.

En pizza er en historie i 4 kapitler: Bund, sauce, fyld og topping. Bunden kan være grov eller fin, glutenfri eller glutenfyldt, sprød eller… nej, den skal være sprød! Saucen har jeg en meget stærk holdning til. Den skal ikke være tynd, tam (uden smag) og ligegyldig – jeg vil have en tyk og intens tomatsauce, der tilføjer smag til pizzaen. Fyldet kan varieres i en uendelighed, den eneste regel er, at der skal sparres på det, så pizzaen forbliver sprød og kan spises med en hånd, uden at fyldet slasker ned på tallerknen. Topping kan være alt fra vegansk ost til pesto, salatdressing eller endda peanutbutterdressing.

Nå ja, og regel nummer et i pizzaklubben..? En pizza skal være RUND!

pizzadej, let

1: Bunden
Hvis du er vant til at bage brød, så er det her meget overskueligt. Hvis ikke, skal jeg nok hjælpe med nogle mål. Jeg plejer at starte med cirka 2 dl vand, lidt salt og lidt gær i en skål, og så blander jeg ellers forskellige meltyper i, til det passer, og så ælter jeg dejen godt. Hvis der er dej i overskud, kan det altid pakkes ind i husholdningsfilm i en klump, der passer til en pizza, og smides i fryseren til næste gang, der skal bages pizza.

Et godt tip til dej og brød generelt: Lad være med at give for meget mel! Dejen skal bruge lidt fugt, når den hæver, og hvis du kommer for meget mel i, vil slutresultatet være tørt og kedeligt. Det er en balancegang, men tænk på det sådan, at det ikke er dejen, der skal meles, det er bordet. Det er selvfølgelig ikke bordet, der skal have mel, men du skal kun komme mel på, så dejen ikke klistrer fast i bordet, mens du ælter. Den må dog godt “rive lidt i bordet” og være blød og smidig.

Den almindelige:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
½ tsk salt
(evt. et dryp olie)
350 g. pizamel eller hvedemel (ca. 3½ dl)

Den grovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
125 g. fuldkornsspeltmel
225 g. pizzamel

Den sjovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
100 g. kikærtemel
100 g. durummel
150 g. hvedemel

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt (og evt. olie), rør mel i, ælt, ælt, ælt. Lad så dejen hvile lidt, mens du forbereder fyldet og saucen. De tre eksempler på pizzabunde er ret ufarlige og klassiske. Vær ikke bange for at lege lidt med meltyper, når du har styr på de klassiske.

Når du har kommet fyld på: Bag i kort tid ved MAX varme på en forvarmet bagesten. Du kan købe en stor flise i et byggemarked og bruge som bagesten. Det er billigere end at investere i en sten, der er “beregnet til det”. Hvis du ikke har en bagesten, kan du med fordel varme bagepladen op. Lav din pizza på en anden bageplade med bagepapir på, og træk så pizzaen over på den varme plade. Dette skal sikre, at der med det samme kommer varme nedefra, så din bund bliver sprød og lækker. Hvis du ikke gør det, risikerer du, at fyldet bliver færdigt lang tid før bunden, og så sidder du med en blød og halvbagt pizzabund.

tomatpuré, sauce, pizza, vegansk

2: Saucen
En pizzasauce i mit hjem er ikke nødvendigvis som en pizzasauce i dit hjem. Jeg er simpelthen ikke fan af den tynde, tamme sauce. Og jeg er heller ikke fan af at skulle finde en gryde frem for at skulle koge tomatsauce, når jeg laver pizza. Min tomatsauce er langt lettere at lave, og så smager den af mere.

Den ægte:
1 dåse tomatpuré
½ tsk chilisauce (eller lidt chilipulver)
2 spsk citronsaft
3 spsk olie eller vand
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
½ tsk hvidløgspulver (du kan også bruge frisk hvidløg – 1 presset fed)
1 drys røget paprika
½ tsk paprika
2 tsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber
salt

Bland det hele sammen og smag til. Det må gerne smage af meget. Styr konsistensen med vand, men gør den ikke for tynd! Hvis du vil neutralisere lidt af syren i puréen, kan du tilsætte lidt sukker eller natron. Jep, natron. Det er så smart, at det reagerer med syre, så det kan du bruge i stedet for sukker i dine tomatretter.

Den proteinfyldte:
Næsten samme som ovenfor, men nu med kidneybønner blendet i. Det giver ekstra fylde og umami til din grøntsagspizza. Det er i øvrigt også opskriften på det her smørepålæg.

pizza-day2

3: Fyld
Ja, her er der så en chance for at gå amok. Og så alligevel ikke. Det fine ved en pizza er altså ikke rå mængder af fyld, som mange danskere tror. En pizzabund er IKKE en bagepladeformet beholder til sauce, ost og pølse. Danskerpizzaen må og skal dø, for den fortjener simpelthen ikke en plads i denne verden. Spar på fyldet og brug gode ingredienser, der kommer til sin ret.

Chorizopizza (min yndlings):
1/3 Gran Chorizo fra Wheaty i skiver
½ rød peberfrugt i skiver
10 – 15 hakkede, grønne oliven
(evt. lidt hakket løg)
– vegansk ost eller peanutbutter-sauce som topping

Linsepizza:
½ – 1 dl kogte, grønne linser
Rødløg i skiver
½ grøn peberfrugt i skiver
– salat og dressing som topping

Spinat- og pølsepizza
Nogle skiver vegansk pølse
½ rød peberfrugt i skiver
Spinatblade
– vegansk ostesauce som topping

Veganesepizza:
1 dl Veganese (fra dagen før – eller fra fryseren)
– vegansk ost, ostesauce eller gærflager som topping

Tøm-køleskabet-pizza:
Hvad har du i køleren af grønt? Det meste går på pizza. Alt fra artiskok (yum!), aubergine og kartoffel til soltørrede tomater, seitan, tofu, forårsløg, porrer… Kun fantasien sætter grænser. Du kan endda lave en dessertpizza med banan, ananas og chokoladesauce. Eller er sushipizza med ris, tang og avokado. Hvis du har mad (et eller andet) i huset og pizzadej i fryseren, så er du altid klar til at lave pizza.

pizza-ost-daiya2

4: Topping
Her vil jeg lige komme med nogle af mine bedste bud på, hvad du kan toppe din pizza af med. Både før og inden bagning. Salatpizzaer bages selvsagt uden salat (i de fleste tilfælde), men de kan både toppes af inden og efter.

Vegansk ost – Daiya er bedst, men desværre kan den ikke fås i Danmark endnu. Køb ost i helsekostbutikker eller webshops.
Ostesauce – Månebarnet leverer.
Pesto – grøn eller rød, stærk eller sød. Pesto er perfekt til at toppe din pizza af.
Ajvar – en fætter til pesto, som er lavet af aubergine og peberfrugt.
Peanutbutter-sauce – det er overraskende godt til pizza!
Gærflager – smager lidt “ostet” og giver god umami på toppen af din pizza.
Salat – gør den sprødere, lettere og sundere med lidt frisk salat på toppen.
Dressing – lav en let dressing af sojayoghurt.
Chilisauce – hvis du er til det stærke.

Husk altid at krydre på toppen, før du bager din pizza. Drys lidt oregano og friskkværnet peber på, og slut gerne af med frisk basilikum.

Glædelig Vegan Pizza Day! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex, og vi bruger #madmedmedfølelse til veganske madbilleder.

Gulerodslagkage med vaniljefyld og flødeskum

vegansk gulerodskage, frosting, flødeskum, sojaflødeskum

Der er altid noget, der skal fejres – hvis ikke en fødselsdag eller et jubilæum, så bare livet i sig selv – og der er dermed altid en god anledning til at lave lagkage. Denne krydrede gulerodskage med vaniljefyld og flødeskum giver også din tunge lyst til at fejre livet. Spis den med en masse søde mennesker, så du ikke skal slås med de ekstra kg helt alene bagefter – man har vel lov at dele sine byrder – og nyd den så fuldt ud og uden dårlig samvittighed. Kage er ikke sundt, heller ikke selvom der er gulerødder i, og det skal det ikke være. Det er fedtdryppende, sukkersnasket, blødt, saftigt, krummende… det er fantastisk!

På den her kage bruger jeg den nye sojaflødeskum fra Alpro, som kan købes i bl.a. Føtex og Løvbjerg. Den er overraskende god, og mine ikke-veganske venner, som har smagt den, har alle været meget begejstrede for den. Den er tilmed bæredygtig (mindre ressourcekrævende) og dyrevenlig. Så prøv den!

Jeg har de sidste par dage haft et par samtaler om komælk, altså modermælk fra køer, hvoraf især den ene har sat sig fast i mit hoved. Samtalerne har haft forskellige udgangspunkter (etik, bæredygtighed, sundhed), men den samtale, jeg vil dele med jer her, havde et etisk fokus. Samtalen var meget kort og spontan, og den blev sat i gang af en dame, som jeg mødte på Sustain Festival, hvor jeg tilbød hende et stykke kage. Jeg fortalte selvfølgelig, at flødeskummen på kagen var sojabaseret, hvilket hun reagerede ret kraftigt på. Hun kiggede anklagende på mig og sagde skarpt: “Der er da ikke noget galt med komælk!” Dertil svarede jeg, at det kom an på, hvad man mener med “galt med”, og vi gerne ville fortælle lidt om, hvorfor det er langt mere bæredygtigt og dyrevenligt at lave piskefløde direkte af sojabønnerne i stedet for at fodre en ko med sojabønner, korn mv. for at malke hende og lave piskefløde af hendes modermælk. “Men koen kan jo godt lide at blive malket, og man slår den jo ikke ihjel,” svarede hun. Det har jeg hørt tit, for det er en historie, vi godt kan lide at holde i live, men det gør den ikke mere sand. Jeg følte mig provokeret af hendes skarpe og nærmest anklagende tone, så jeg svarede hende meget venligt, men bestemt: “Jeg er slet ikke i tvivl om, at en ko med patterne fulde af mælk gerne vil af med sin mælk. Men den mælk er hverken til dig eller mig. Den eneste grund til, at hun i det hele taget producerer mælk, er jo, at hun har født en unge, som har brug for den modermælk til at vokse sig stor. Når vi tager modermælken, betyder det, at ungen ikke får den, og ofte slår vi også ungen ihjel. Og det gælder uanset om vi snakker om økologisk eller konventionel mælk.” Mens jeg sagde det, smagte hun på kagen med sojaflødeskum, og hendes ansigt ændrede karakter. Nu smilede hun, og hun kiggede op på mig og sagde så: “Ja, det smager i hvert fald dejligt.”

Gulerodskagen:

2 dl durrummel
3 dl hvedemel
2 dl rørsukker
2 spsk. brun farin
2 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. kardemomme
½ tsk. muskat
kornene af ½ fuldfed stang vanilje (eller 1 tsk. vaniljepulver)
1 tsk. salt
– – -
2 dl mandelmælk
2 planteæg (fx 2 måleskeer HUSK blandet med 8-10 spsk vand eller 1 dl æblemos)
1 dl smagsneutral olie (fx rapsolie eller kokosolie uden smag (købes i helsekostbutikker))
1 spsk. (æble)eddike
– – -
300 g. fintrevet gulerod

Bland først de tørre ingredienser (mel, bagepulver, krydderier…) i en stor skål. Pisk så de våde ingredienser (mandelmælk, de forberedte planteæg og olien) sammen, og rør vådt i tørt. Vend så det revne gulerod i. Bag kagen i en forvarmet ovn på 200 grader C til den består strikkepindstesten.

Hvis du bare vil bage en gulerodskage, og derfor bruger en mindre form, der gør, at kagen bliver tykkere, skal den have 30-40 minutter.

Hvis du vil lave lagkage som vist, skal du bruge en større form, så kagen bliver tyndere men større, og så skal den have kortere tid. Jeg bruger et fad på 38 cm x 26 cm og giver den 20-30 minutter. (Fadet/formen må ikke være større end det.) Når kagen er kølet ned, skærer du de to ender af 1 cm inde (det er for at alle tre stykker får samme rustikke udtryk). Del så kagen i tre lige store stykker. Rammer du ikke helt rigtigt første gang, kan du lægge dem ovenpå hinanden og rette til. (Alternativt kan du bage en mindre, højere kage og dele den den anden vej.)

Vaniljefyld:
Vaniljefyldet er lavet som en klassisk, fed, amerikansk frosting. Pisk 1 dl vegansk smør (plantemargarine uden mælk) med en el-pisker, så det bliver luftigt. Pisk så 3-4 dl flormelis i lidt af gangen, til du har en lækker og luftig frosting. Tilsæt også 2 spsk. mandelmælk (eller anden plantemælk) blandet med 1 tsk. vaniljepulver (eller kornene af ½ stang) undervejs, mens du pisker flormelis i.

Pebermyntefyld:
For at give kagen lidt kant, kan du udskifte en tredjedel af vaniljefyldet med fx pebermyntefyld. Det laves på præcis samme måde som vaniljefyldet, men du tilføjer bare en enkelt dråbe pebermynteolie og lidt grøn frugtfarve sammen med plantemælken. (Du kan også lave vaniljefyldet, tage en tredjedel fra og blande pebermynte og grøn farve i.) Jeg lægger pebermyntefyldet i en stribe midt på kagen i begge lag. Forestil dig, at kagen er en regnbue-is, og at den midterste smag er pebermynte, mens de to andre er vanilje… hvis det giver mening ;)

Sørg for, at fyldet bliver jævn fordelt, så det “kommer i vatter”. Hvis kagen er lidt tykkere ét sted end et andet, så kan du jo rette det til, ved at bruge lidt mere fyld, der hvor den er tyndest.

På toppen:
Toppen er pyntet med sojaflødeskum (af mærket Alpro, der kan købes i Føtex, som nævnt ovenfor) og ristede valnødder, og så er der dryppet med hjemmelavet gransirup (fancy stuff, som min veninde har lavet – det kunne også være fx dadelsirup eller bare en mørk sukkersirup).

Brug en sprøjtepose til at fordele flødeskummen. Du kan sagtens bruge en frysepose som sprøjtepose. Fyld den piskede skum i, klip hjørnet af i en passende størrelse (start hellere for lille end for stort), og sprøjte så fine baner på kagen. Hvis det går helt galt, kan du altid glatte ud med en paletkniv. Kagen må gerne være rustik, det er en del af udtrykket, men den skal ikke se sjusket ud. Pynt med ristede valnødder, og dryp i sidste øjeblik med din yndlingssirup.

God fornøjelse, og husk at finde bloggen på Facebook.

lagkage, fyld vegansk lagkage Alpro, sojafløde, sojaflødeskum

Quinoa-nuggets med tomat og basilikum

sunde, quinoa, frikadeller, glutenfri, fedtfri


I får lige lidt mere kærlighed og quinoa. Det lille frø har vundet indpas i mit køkken på trods af mine forbehold mod modedillemadvarer, for det har vist sig, at det skam smager overraskende godt, og ja, så er det jo et rigtig sundt lille frø. Hvis du ikke kender quinoa i forvejen, så læs evt. lidt her og her. I denne opskrift bruger jeg quinoa til at lave små stykker guld: nuggets. Du må gerne kalde dem deller, hvis du hellere vil det, det gør ikke den store forskel, og de smager lige godt uanset.

Hvis du derudover stadig skulle være tvivlende omkring det sunde i vegansk ernæring, på trods af videnskabens holdning, så kan du jo fx tage et kig på den her overmenneskelige muskelmand, som er veganer.

På billedet ovenfor har jeg serveret dellerne med salat og polenta-trekanter. Du kan finde inspiration til polenta-trekanterne her.

Til cirka 25 stk.
250 g. hvid quinoa
2 små løg
½ rød chili
Frisk basilikum (en god håndfuld)
2 planteæg (fx måleskeer HUSK rørt ud i 5 spsk vand)
140 g. tomatpuré
1-2 spsk. limesaft (brug evt. citron i stedet)
½ tsk. oregano
½ tsk. paprika
1 drys røget paprika
3-4 spsk. majsgryn (eller rasp)
2 spsk. plantemælk (eller vand)
Salt (1 tsk. fint salt eller mere)
Peber

Start med at skylle og koge quinoafrøene efter anvisningen på pakken. Dræn evt. overskydende vand fra. Imens quinoaen koger, kan du blande dit planteæg af fx HUSK og vand eller tilsvarende mængde knuste hørfrø og vand, og lade det blive til en slimet “æggehvidemasse”, der kan holde vores nuggets sammen.

Hak løgene, chilien og basilikummen fint, og bland det så med den kogte quinoa (som gerne må være afkølet). Tilsæt planteæg, tomatpuré, limesaft, krydderier, majsgryn og plantemælk, og rør så godt rundt i farsen.  Smag til med salt og peber. Lad gerne farsen hvile lidt på køl, før du former nuggets og steger dem.

Pandestegning med fedtstof:
Steg dine nuggets i olie ved medium til høj varme til de har fået en god gylden/brun farve.

Bagning uden fedtstof:
Form nuggets og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 200 grader C i cirka 20 minutter – vend dem efter 10 minutter. De bliver lige lidt mindre spændende bagte, synes jeg, men de er til gengæld meget sunde og vel næsten fedtfri.

Tip: Du får et bedre resultat, hvis bagepladen er varm fra start, så form evt. nuggets på bagepapir, som du så lægger over på en varm plade. Ved bagning uden fedtstof kan nuggets sætte sig lidt fast i bagepapiret, så brug en tynd paletkniv, der kan komme ind under dem, til at vende dem med.

sund opskrift med quinoa

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 662, der følger denne blog