Hjemmelavet yoghurt

At man fravælger komælk, og alle produkter heraf, betyder ikke, at man nødvendigvis også fravælger at spise yoghurt, smør, ost eller endda at drikke mælk. Man kan sagtens få mælkeprodukter lavet af plantemælk, og man kan endda lave en del af dem selv ganske enkelt. Her viser jeg, hvordan du helt enkelt kan få din købeyoghurt til at holde længere og derved spare penge. Det er altså ikke yoghurtkultivering fra bunden, men et lille snydetrick, der gør prisen på din yoghurt en del lavere.

Der er god grund til at spise lidt syrnede fødevarer som fx yoghurt. (Andre syrnede fødevarer er fx sauerkraut, kimchi og kefir.) De probiotiske bakterier som findes i yoghurt er nemlig med til at holde kulturen i din mave sund og velfungerende. Ja, og så smager det godt! Der er derimod ingen god grund til at det skal være ko-yoghurt. Der er mange gode grunde til, at det ikke bør være lavet på modermælk fra en ko. For det er jo netop, hvad det er. Modermælk. Altså mad til en kalv, ikke til et menneske. Når du vælger at drikke ko-mælk, vælger du også, at en kalv ikke skal. At en kalv ikke skal være sammen med sin mor, og at han/hun i øvrigt skal enten dø med det samme, han er født, eller ende i samme situation som sin mor. Det er klart, at vi ikke skal drikke mælk fra køer, præcis ligesom vi ikke skal drikke mælk fra katte, kameler, grise eller giraffer. Vi har brug for menneskemælk, og vi har kun brug for den, mens vi er spædbørn.

Til en liter yoghurt skal du bruge:

1 liter sojamælk (enten med eller uden sukker)
2 spsk købt sojayoghurt

Derudover kan du tilsætte smag, som du ønsker. Lidt sukker eller agave vil gøre din yoghurt lækkert sød og rund, og frugt er jo altid godt i yoghurt. Hvis du vil have en sød frugtyoghurt, som dem man køber, skal du koge en tyk frugtsirup (sukker, frugt, kog) og tilføje. Men det kan sagtens gøres lækkert med frugt uden sukker! Tilføj din(e) yndlingsfrugt(er) i små tern og lad det stå i køleskabet nogle timer, så får din yoghurt en dejlig frugtsmag. Du skal dog være opmærksom på, at din yoghurt bliver meget tynd, hvis du tilsætter meget vandholdige frugter, som citrusfrugter eller bær, uden at koge en sirup på dem først.

Det er selvfølgelig også en mulighed at tilsætte frugten ved servering, hvilket nok er, hvad jeg foretrækker. På den måde holder yoghurten sin farve og konsistens bedre, og man risikerer ikke, at frugten ligger og bliver udvandet og kedelig i yoghurten. Undtagelsen må være banan, som rigtig fint kan blandes med yoghurten og stå på køl. På billedet har jeg valgt at servere yoghurten med clementin og granatæble, hvilket er en frisk og syrlig kombination, der gør sig godt med den cremede yoghurt.

Her er, hvordan du gør:

Start med at koge en liter sojamælk op til kogepunktet. Rør godt undervejs, så mælken ikke brænder fast i bunden. Mens mælken varmes op, forbereder du en tætsluttende skål, som du kan hælde den over i, når den er kølet ned. (Jeg bruger en fryse-/kogepose, da min skål ikke slutter helt tæt.) Så snart der kommer bobler tager du mælken fra varmen og lader den køle ned. Når termometret viser 50ºC kan du komme 2 spsk yoghurt i. Du kan dog også vente til temperaturen kommer ned på 40ºC.

Tilsætter du yoghurten ved 45ºC eller højere vil det give en syrlig yoghurt.
Tilsætter du yoghurten ved 45ºC eller lavere vil det give en mildere yoghurt.

Prøv dig frem og find din yndlingsyoghurt. Du kan også starte med at koge mælken lidt ind, hvilket vil give en tykkere yoghurt. Du kan også vælge at tilsætte mere yoghurt til den kogte mælk, men det er ikke nødvendigt.

Når du har tilsat købeyoghurten og rørt godt rundt, hælder du den lune mælke over i din klargjorte skål, og så er dit arbejde færdigt. Nu er det bakteriekulturernes tur til at arbejde! Sæt skålen et lunt sted (evt. i nærheden af en varmekilde (radiator, brændeovn)), og lad den stå der et døgn.

Sådan. Du har skabt yoghurt, og nu skal den bare på køl, hvor den kan holde sig en lille uge (5 dage). Den vil blive en smule mere sur for hver dag, der går.